Til DM i H-båd kommer der Trac Trac på bådene. Det er en gps-positionering, hvor man "live" på hjemmesiden kan følge sejladserne på fjorden.

Stævneleder Jesper Nørbo Sørensen er meget tilfreds med, at aftalen med Trac Trac er kommet i hus: "Vi får mere opmærksomhed om stævnet og gør det mere publikumsvenligt. Det giver mulighed for, at opsætte en storskærm ved klubhuset, så man også her kan følge bådene kæmpe om danmarksmesterskabet i H-båd." 

Trac Trac er velkendt ved alle større sejlstævner i landet, og er meget populært blandt sejlere og andre der følger stævnet på internettet. Det giver blandt andet mulighed for at evaluere sejladser, da man altid vil kunne finde dem på hjemmesiden.

Som noget nyt bliver gps-loggere udstyret med en lille knap, som vil kunne bruges i nødssituationer. Ved tryk på knappen bliver der sendt en sms, så der er hurtig mulighed for at komme i kontakt, hvis der er brug for hjælp.

Hvis du vil se mere om Trac Trac, er der mulighed for at gense events, hvor systemet er brug. Her er link til første løb ved VM i H-båd 2014 i Varberg: Trac Trac Varberg